|
Body Balance® Pilates - træning for krop og sjæl
Grundstammen i træningskonceptet Body Balance®
Holdene er lavet over samme ”læst”, men er tilrettelagt så deltagerne kan vælge efter personlige ønsker og behov. Hver uge er der et specielt emne på institutterne, hvor der er fokus på f.eks. fodstilling, mavemuskler, nakke/skulder eller bækkenbund. Emnerne giver en god forståelse og oplevelse af, hvor stor betydning en afbalanceret holdning har for at bevare en sund og stærk krop. Body Balance® Holistic indeholder alle de elementer vi arbejder incl. mindfulness. De andre holdtyper er udsprunget fra denne grundstamme, så vi vil anbefale dig at prøve Body Balance Holistic først.
Body Balance® Pilates er god holdning og livsglæde
Udsigten til et liv på revalidering fra de sene teenage år satte Bettinna Delfs i gang med at træne sig tilbage til et driftigt liv! Konceptet Body Balance® Pilates er unikt og udviklet af Bettinna Delfs på baggrund af studier i USA og Danmark - samt en stærk evne til at øge og formidle kropsbevidsthed. Body Balance er et af de mest gennemtestede og anerkendte træningssystemer, du kan finde. En fantastisk investering i en sund fremtid ...
Siden 1984 har Bettinna Delfs undervist i og forfinet konceptet, så du både får fysisk og mentalt udbytte. Flere af vores deltagere kalder det ren selvforkælelse. Sikkert fordi det hårde arbejde overskygges af raffinerede øvelser, god musik, en uformel og sjov tone samt dygtige og livsglade undervisere.
|

|